Miyawaki-metoden

Plant skov på ubrugte og kedelige arealer

Skolegårde, idrætspladser og byrum er fulde af oversete eller ubrugte arealer, som bare ligger hen som golde og kedelige græsplæner eller asfaltørkener.

Her er det oplagt at plante en skoleskov ved hjælp af Miyawaki-metoden.

Der skal ikke meget plads til
En skoleskov plantet efter Miyawaki-metoden behøver ikke mere end 16 kvadratmeter, svarende til cirka to parkeringspladser, og kan forvandle kedelige arealer til spændende mikroskove, hvor elever kan gå på opdagelse efter vilde planter og insekter.
Samtidig skaber Miyawaki-skovene små oaser for Danmarks trængte insekt-, fugle- og dyreliv, og kan fungere som vigtige trædesten, når insekter, fugle og dyr flytter sig på tværs af store ugæstfrie arealer, hvor de ofte har svært ved at finde vand, ly og mad.

Betydningen af Miyawaki-skoleskove
Ved at bruge hjemmehørende arter skabes der robuste skovmiljøer, der hurtigt udvikler større biodiversitet end traditionelle skove på samme alder, som ofte består af ret få træarter.
Den øgede biodiversitet kommer af, at jorden er fuld af mad til mikrolivet og det lidt større krible-krableliv, samt at de mange forskellige træarter tiltrækker mange forskellige insekter, hvoraf nogle insekter lever specifikt på bestemte arter.

Men selvom skoleskove forbedrer biodiversiteten, styrker økosystemet, gør humuslaget tykkere, samt opsamler vand ved kraftige regnskyl, så er vores primære formål med skoleskovene at styrke elevernes naturforståelse og inspirere dem til at blive nysgerrige på naturen.

De 5 vigtigste elementer i en skoleskov

De 5 vigtigste elementer, for at skabe en skoleskov efter Miyawaki-metoden:

1. Hjemmehørende arter:
Plant mange forskellige hjemmehørende arter sammen. Brug af 25-35 forskellige danske arter sikrer en naturlig og robust skov.

2. Kronelag i 4 sluthøjder:
Skoven plantes, så den vokser op og danner 4 lag, nemlig: buske, små træer, mellemhøje træer og høje træer.
Slyngplanter og skovbundsurter kan føje ekstra dimensioner til og skabe yderlige liv.

3. Tæt beplantning:
Med 3-5 træer og buske pr. kvadratmeter opnås en tæt og selvstøttende skov.
Vi planter 4 stk per kvadratmeter i vores skoleskove.

4. Gode jordforhold:
God, porøs jord er nødvendig for sund vækst, derfor skal det sikres, at der ikke er traktose eller for våd eller hård jord. Jorden analyseres, forbedres og boostes, så den er egnet til at plante skov i.

5. Effektivt jorddække:
For at forhindre ukrudt og konkurrence om næringen udlægges der jorddække såsom halm, tang eller andet organisk materiale tæt op ad - og mellem træerne.

Lad skoven vokse til

De første år vil skoven vokse hurtigt, og den tætte beplantning vil hurtigt lukke af for konkurrerende planter, som fx græs, brændenælder og brombær.

Med tiden vil nogle træer blive udkonkurreret og skabe dødt ved. Det døde træ er er vigtige levesteder såvel som fødekilde for nedbryderinsekter såsom bænkebilleder, orme, larver og mange andre. Dermed bliver dødt træ også en fødekilde for f.eks. spætten, som lever af de insekter, der findes under barken på dødt træ.

De mange forskellige blomster, nødder og bær gør desuden skoven til et godt levested for insekter, smådyr og fugle i modsætning til den oprindelige flade skolegård eller græsplæne.

En vision om mere biodiversitet

Den samlede insektmasse er faldet med 80% over de sidste 40 år. Derfor er det Praktisk Økologis vision, at der med skoleskovene skabes forbedrede levevilkår for de danske insekter – uanset om det er de almindelige eller de mere sjældne - da insekter er fødegrundlag for en mængde andre dyr i fødekæden.

Samtidig tilbyder skoleskovene et grønt læringsrum og en mulighed for at give eleverne lærerige oplevelser og øget naturkundskab.

Bliv en del af forandringen
Vi opfordrer skoler, undervisere og lokalsamfund til at blive en del af bevægelsen frem mod en grønnere fremtid.
For mere information, ressourcer eller vejledning i, hvordan du kan starte en Miyawaki-skoleskov, kontakt os på info@praktiskoekologi.dk.

Sammen kan vi skabe et grønnere og mere bæredygtigt miljø for os selv og de kommende generationer.

Design og planlægning

Når I udarbejder designet for skoleskoven, er det vigtigt at være omhyggelig med designet for at sikre den størst mulige mangfoldighed og biodiversitet. Designprocessen skal integrere de forskellige lag i skoven, herunder træer, buske og urter, og samtidig imødekomme skolens specifikke behov og ønsker. Overvej følgende elementer for at opnå et vellykket og funktionelt skovdesign:

Hegn:
Vurder behovet for et hegn til at afgrænse skoleskoven eller tilbyde beskyttelse.
Hvis ikke der er behov for at hegne mod rådyr, kan et hegn af hasselkæppe eller flækkede kastanjestammer være smukt.
Læringsrum:
Overvej, om der skal integreres dedikerede læringsrum, hvor eleverne kan engagere sig i uddannelsesaktiviteter omgivet af naturen.
Stier:
Planlæg stisystemer for at facilitere adgang og udforskning af skoleskoven, hvilket gør det nemmere for elever og lærere at navigere i området.
Biodiversitetsfremmende tiltag:
Implementer ekstra elementer såsom kvashegn, blomsterbede, stenbunker eller et vandhul for at øge biodiversiteten og tilføje æstetisk værdi til skoleskoven.
Mange arter og 4 kronelag:
Vælg 20-35 forskellige lokalt hjemmehørende arter, der slutter i 4-5 kronelag.
Træerne skal passe til de konkrete jord-, vind- og vejrforhold.
Vær opmærksom på, at en del træer og buske er giftige eller delvist giftige.
Mal med træer:
Lav en planteplan, der tager højde for, om træerne trives bedst i sol eller skygge og fordel træerne, så skoven over tid får det ønskede udtryk i højde og kroneformer.
Brug stikkende buske som beskyttelse:
Rosenbuske og tjørn kan være med til at styre, hvor eleverne færdes og ikke færdes.
De kan beskytte træer, der skal have fred til at vokse sig store uden at blive klatret i.

Disse elementer bidrager til, at skoleskovens design både bliver smukt og funktionelt, samt skaber gode læringsmiljøer og bidrager positivt til den lokale biodiversitet.

Jordprøvetagning og jordforbedring

Undersøg jordbundens densitet
Overvej at hyre en ekspert til at måle jordens tæthed med enten et penetrometer eller en pantograf.
Selvom der er omkostninger forbundet med professionelle jordprøver, kan det være en investering, der på sigt tjener sig hjem, idet du kan være heldig at slippe for at skulle hyre entreprenørmaskiner ind senere i processen.

Du har også mulighed for selv at foretage en simpel vurdering af jordens hårdhed ved at indføre en lang, slank metalstang, f.eks. en tentorpæl, forskellige steder i jorden.
Kan du nemt stikke metalstangen dybt ned i jorden, er jorden formentlig løs og kræver ikke dybdegående jordbearbejdning.
Hvis du har svært ved at trykke stangen ned i jorden, er jorden sandsynligvis for hård til dine træer og skal løsnes, før du begynder at plante.

Grav en jordprofil
Det er godt at få syn for sagn i forhold til jordens sammensætning, så grav en jordprofil på en meters penge. Det giver dig et kig ind til jordlagene og en mulighed for at udtage jord fra hele profilen til en slemmeprøve, som kan være med til at fastslå hvordan mineraljorden under selve rodzonen af f.eks. en græsplæne er sat sammen.
Når du kender forholdet mellem sand, silt og ler, kan du bestemme jordens type og derefter beregne, hvor mange kilo jordforbedringsmaterialer af den ene og den anden slags, der skal til.

Bestemmelse af jordtype

Lav en drænprøve
Grav et hul på 30 gange 30 gange 30 centimeter og hæld en spandfuld vand i.
Tag tid på, hvor lang tid, det tager for vandet at sive ned i jorden.
Hvis vandet tager laaaang tid om at forsvinde, er jorden enten meget vandmættet eller meget leret.
Hvis vandet forsvinder næsten lige så hurtigt, som du kan hælde det i, er det et tegn på, at jorden er meget sandet og tør.

Jordforbedring
Foretag de nødvendige tiltag for at forbedre jordkvaliteten.
Det er vigtigt at jordens mikroorganismer forstyrres mindst muligt, samtidig med at træernes rødder skal have plads til vækst.
Hård og kompakt jord kan kræve dybdepløjning eller en omgravning og muligvis tilsætning af kompost, velomsat hestegødning og kompost-te for at fremme et sundt mikroliv.

Uddannelse og engagement

Afhold kurser og oplæg for at øge bevidstheden om vigtigheden af skoleskove og de tilknyttede fordele. Uddan skolens elever, lærere og frivillige i anlæggelsesmetoden for at sikre en vellykket plantningsdag.

Uddan skole og lokalområde
Afhold kurser, foredrag eller oplæg for at øge bevidsthed og viden om, hvorfor det er vigtigt at plante en skoleskov og hvilke fordele for elever såvel som biodiversiteten, der knytter sig til skoven.
Uddan også elever, lærere og frivillige i metoden, for at sikre at de er velforberedte på plantedagen og i stand til at drifte skoleskoven efterfølgende.

Plantedag er festdag - og så skal der vedligeholdes en smule

Engager skolens personale, elever og lokalsamfund i hele processen. Dette skaber ejerskab og styrker forbindelsen mellem skolen og lokalsamfundet.

Lad plantedagen være en festdag
Arranger et brag af en plantedag.
Inviter både elever, lærere, frivillige, men også forældre, presse, borgmester og byrådsmedlemmer. Giv børnene ejerskab over træerne ved at lade dem navngive træer og skoleskov.
Gør i det hele taget plantedagen til en festdag ved at skabe en mindeværdig dag med god forplejning, presseomtale og rundvisninger i skoleskoven.

Kompostte og jorddække
Anvend kompostte samtidig med at I planter. Kompostteen styrker jordens mikroliv og kickstarter symbiosen mellem træer og jordens liv.
Sørg for at lægge jorddække ud, når træerne er plantet. Det kan være halm, tang eller andet organisk materiale.

Jorddækket er godt fordi, det:

beskytter mod ukrudt
giver regnorme, mikroorganismer, svampe og bakterier noget at leve af
forhindrer fordampning
sørger for, at jorden ikke bliver slået iltfattig ved kraftige regnskyl.

Vedligeholdelse
Skoleskoven kræver kun en smule løbende pleje og vedligeholdelse for at sikre dens trivsel.
Sørg for at luge den et par gange om året de første 2-3 år, indtil træerne vokser til og kan klare sig selv.
Sørg også for at vedligeholde jorddækket, for at beskytte jordens mikroliv og sikre at træerne ikke tørrer ud.

Skab grønne læringsmiljøer og handlekraftige elever

I dag gror der Miyawaki-skoleskove verden over som et levende bevis på, at miljøbevidsthed og uddannelse kan gå hånd i hånd.
Ved at plante en skoleskov efter Miyawaki-metoden på skolens område, skaber vi ikke kun grønnere læringsmiljøer, men også mulighedeb for at flere generationer af elever kan forankres i bæredygtighed og opnå viden om naturlig balance.

Skoleskove plantet efter Miyawaki-metoden repræsenterer et skridt fremad mod en mere bæredygtig fremtid og et rigere læringsmiljø for alle.

God fornøjelse!