Et virkelig fedt projekt med bred inddragelse af borgere i planlægning og udførelse!
Her har vi plantet 4 ens skove i 4 forskelligt behandlede felter.
Hvis du er nysgerrig på, hvad jordforbedringen gør for Miyawakiskoven, skal du komme og se forsøgsskovene på Tune Kursuscenter.
Læs mere nedenfor og se billederne fra nogle forrygende dage sammen med elever i alle aldre fra vidt forskellige skoler.
Vi ønsker at blive klogere

Miyawakiskoven blev plantet 21. - 22. Marts 2024
Skoven består af en cirkel, der er delt op i fire kvarte, som holdes adskilt af brede stier og en stor samlingsplads i midten. Rundt om pladsen med skovstykkerne er der en bred stribe græs og et kæmpe kvashegn/multihegn/naturhegn, som FGU-eleverne har bygget.
Et almindeligt vildthegn rammer det hele inde.
Hver bid skov er på 50 kvadratmeter og er plantet, så træerne, så vidt muligt, står ens i de fire skovstykker.
Du finder skoven ved at parkere på Tune Kursuscenters P-plads og gå med den lille vej væk fra landevejen og kursuscentret.
I første højresving ligger skoven inde på venstre hånd bag et gammelt skur, der nu bruges som formidlingshus.
Skoven var planlagt til at blive plantet i slutningen af året 2023, men grundet den megen nedbør i efteråret - og to meget våde planteoplevelser rigere på hhv Bakkeskolen og Erlev Skole - udskød vi både jordforbedringsdagene, samt plantedagene til foråret 2024.
Skoven er planlagt i tæt samarbejde med den lokale tovholder, klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge, fra Greve kommune og hendes kollega, Line Sandholm Hermansen, lærerne Mads B Sørensen og Ole Jensen fra FGU Greve - Solrød og en flok dygtige frivillige, som har budt ind med hver deres kompetencer.
Tak til Mikkel Andersen for den flotte planteplan, tak til gartneren Bent Thorvig for at være vores plante- og jordkyndige øjne på stedet, og til arkitekt Line Thougaard, som tegnede arbejdstegningen til vores skove, så vi havde en solid tegning at arbejde ud fra.
Forsker Per Gundersen fra Københavns Universitet har også været med i planlægningsprocessen, så vi har fået en skov, der kan være med til at efterprøve, hvor effektiv Miyawaki-metoden er i Danmark.
Skoven er som sagt delt op i 4 næsten ens kvarte, når det gælder plantesammensætning og deres placering. Der er en smule variation, da stykkerne ikke er kvadratiske, men har form af lagkageudsnit. Den store forskel ligger i jordforbedringen.
Landsforeningen Praktisk Økologi har fået midler hjem til den ene kvarte bid af skoven.
Byrådet havde afsat midler til Natur- & Miljørådet, som prioriterede at bruge 125.000 kr. på de tre øvrige kvarte cirkler. For de penge kunne der også laves skilte til dem, indkøbes en drone til at tage optagelser mm.
Vi eksperimenterer
Skoven er plantet i en gammel fårefænne, som tidligere har været dyrket.
Jorden er leret og uden andet muldlag end det, der er i græssets rodzone.
Skovstykke Q4, NV-hjørnet:
Miyawakiskoven er det stykke, som Landsforeningen Praktisk Økologi har budt ind med.
Dette skovstykke har fået mest jordbehandling/kærlighed.
Tørven blev gravet af og lagt til side.
Der blev gravet 70 cm ned, hvor bladkompost og halm blev blandet 30 cm ned i jorden. Halvdelen af jorden er blev lagt tilbage i hullet og vendt med hestemøg.
Næste portion jord blev lagt ud og vendt med hestemøg.
Tørven blev lagt ned med rodsiden opad, og et tyndt lag jord blev drysset ud over.
Jord fra gammel skovbund blev drysset tyndt ud på toppen umiddelbart før tilplantningen af skovstykket.
Skovstykke Q1, NØ-hjørnet:
De øverste 30-40 cm græstørv blev vendt ned med en gravemaskine med tremmeskovl, så jorden kunne slippe. Græsset skulle vendes, så det ikke gror op og kommer til at konkurrere med træerne.
5 cm hestemøg blev fræset ned.
Skovstykke Q2, SØ-hjørnet:
De øverste 30-40 cm græstørv blev vendt ned med en gravemaskine med tremmeskovl, så jorden kunne slippe. Græsset skulle vendes, så det ikke gror op og kommer til at konkurrere med træerne.
1 halv kop gammel skovbund blev drysset i hvert plantehul under plantningen.
Skovstykke Q3, SV-hjørnet:
Dette stykke fik kun bearbejdet græsdækket med en fræser for at imitere, hvad en almindelig haveejer ville kunne gøre.
Der er ikke givet nogen form for tilskud til jorden.
Alle skovstykker fik lagt 15-20 cm halm ud mellem træerne efter plantning.
Se billeder fra gravedag, klargøring og plantedagene nedenfor.
FGU Greve Solrød på Tune Kursuscenter
Der skal flyttes meget jord i flere etaper, når der gives fuld jordbehandling til et kommende Miyawakiskovfelt. Det kan godt tage lang tid.
Denne lille maskine arbejdede hele dagen og en del af næste morgen for at blive klar.
Et af målene med jordforbedringen er at gøre jorden luftigere og mere vandgennemtrængelig. Derfor er det vigtigt, at maskinen ikke kører rundt i plantefeltet, når først jorden er løsnet.
Husk at have en plan for, hvordan jorden skal tilbage i hullet, så maskinen kan komme til hullet under hele gravearbejdet og kan få fat i den ønskede type jord eller jordforbedringsmateriale undervejs.
FGU Greve Solrød på Tune Kursuscenter
Et af principperne i Miyawakimetoden er, at lokalesamfundet skal involveres.
Den lokale tovholder, klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge, havde lavet aftaler med borgmesteren, en 7. klasse fra Karlslunde skole, to gymnasieklasser fra Greve Gymnasium og så ellers inviteret lokale borgere til at komme og plante løs.
Det passede lige med et skovfelt til hver klasse og et til de lokale borgere.
Vi havde handsker og lånegummistøvler klar, men nogen valgte at ofre deres sneakers for skoven.
10 elever fra FGU var med i hele processen fra A-Z med at tage jordprøver, designe, klargøre jorden og tilplante den.
Det er også dem, der bankede alle pælene til det kæmpestore kvashegn i jorden.
Mens eleverne fra 7. klasse plantede træer i Q4, ordnede FGU-eleverne det næste plantefelt, nemlig Q1, efter at en gravemaskine havde vendt tørven med rodsiden opad.
Halvt omsat hestemøg blev spredt ud over området og derefter fræset ned, men først skulle der lige være styr på at alle græstørv vendte med græssiden nedad.
To klasser fra Greve Gymnasium var inviteret ud og give et nap med i forbindelse med Klimahandledagsugen.
Nogle var ikke helt forberedte på, at det var snavset arbejde, de gik ind til, men så var det godt, at der var lånegummistøvler at hoppe i.
Andre ofrede sig - og deres sko - for sagen.
Tak til FGU-eleverne for at give en hjælpende hånd, så felterne nåede at blive plantet færdigt, inden gymnasieeleverne skulle med bussen tilbage til gymnasiet.
Se flere billeder i galleriet nedenfor.
Vi afholdt sidste plantesession som et fyraftensmøde, hvor der først var en forfriskning, så en kort instruks og derefter blev det sidste skovfelt, Q3, plantet til på ingen tid!
Efter at have arbejdet os til varmen, fik vi oplæg om projektet og Miyawakimetoden i det nye formidlingshus,
Tak for indsatsen til alle fremmødte!
Virkelig godt arbejde!